De offentlige institutioner, der arbejder for os og gør det for vores skattepenge, er flinke til også at præsentere resultaterne for os. Hidtil har der typisk været en pris på publikationerne, men nu fås de som gratis e-bøger.
Jeg kan anbefale Danmark i tal 2010 fra Danmarks Statistik (pdf-format):
http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=14847
Eller hvad med at blive klædt bedre på til samtalerne om et af tidens mest omdiskuterede emner?
Indvandrere i Danmark 2009 indeholder en lang række andre interessante oplysninger, bl.a. disse:
- Hver sjette dansker vil i 2050 have indvandrerbaggrund mod hver tiende i dag
- De ikke-vestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede blandt modtagere af dagpenge- og kontanthjælp. Det gælder i særlig høj grad 18-64-årige kvindelige passive kontanthjælpsmodtagere, hvor de ikke-vestlige indvandrere udgør 31 pct., mens deres andel af befolkningen kun er 6 pct.
- Blandt dem, der afsluttede en lang videregående uddannelse i perioden 2004-2006, var beskæftigelsesfrekvensen i 2007 omkring 20 procentpoint højere for personer med dansk oprindelse end for ikke-vestlige indvandrere
- Ikke-vestlige efterkommere, som alle er født i Danmark, har en klart højere kriminalitet end ikke-vestlige indvandrere. Kriminaliteten er således 33 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere end for hele den mandlige befolkning, mens den er hele 117 pct. højere for ikke-vestlige efterkommere (begge tal er korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk status).
